Læsecamps
Læsecamp for børn
For at skabe læring for alle, er vi nødt til at behandle vores børn forskelligt.
Mange børn har let ved skolen, mens andre skal have lidt ekstra hjælp i forhold til læsning og skrivning.
Vores ønske er at hjælpe de børn der har svært ved at læse, afkode, har dysleksi, DLD eller svært ved at forstå det de læser. Vi afholder derfor Læsecamps for børn med læseproblematikker:
Camps afholdes på Nørrebro, 300 m. fra metroen på Nørrebros Runddel.
Vi tager udgangspunkt i undervisningsmetoder der styrker børnenes læsning, samtidig med at vi har fokus på,at det skal være sjovt at lære. Det gavner børnenes motivation og lyst, til at tilegne sig mere viden.
Foruden at børnene får et intensivt læse-boost, vil de også kunne spejle sig i andre børn, der har samme vanskeligheder som dem selv og derved opleve, at de ikke står alene.
Det giver børnene mulighed for at opbygge relationer og udvikle venskaber, samt mod på at lære nye ting, når dekommer tilbage i skolen, ved at bruge de redskaber og den viden de får ved deltagelse på vores camps.
Lidt om os:
Helene er uddannet pædagog, lærer og læsevejleder og har i mange år haft sine ben både i folkeskolen og indenfor specialområdet, og er derfor vant til at arbejde med børn, der har mange forskellige behov, og har af samme årsag gennem årene lært at tilpasse undervisningen, så den tilgodeser disse behov. Hun er ansat som speciallærer i Køge Kommune.
Anja er uddannet musikpædagog og logopæd. Hun har været selvstændig i mange år og er tale-hørekonsulent i Vallensbæk Kommune, og har undervist i forskellige børnehaver og skoler gennem “Mere musik til byens børn”og “Mere musik i skolen”. Hun har bl.a. modtaget støtte fra forskellige københavnske lokaludvalg.
Pris for en tre-dages weekend-camp er 3800,- pr. barn. Efter campen vil I få tilsendt en rapport der indeholder barnets læseudvikling på campen og ideer til fremadrettet støtte.
Ved interesse kan I kontakte os på mail eller tlf.
Anja: Tlf: 26956212, Mail: anja@laeseogsproghjaelp.dk
Helene: Tlf: 60762840, Mail: helene@laeseogsproghjaelp.dk