Sproglige vanskeligheder

r

Læse- og Sproghjælp.dk

Mit barn har en læse og/eller sprogvanskelighed(er), hvad gør jeg ?

  1. Sproglige vanskeligheder

Har dit barn vanskeligheder med:

  • Leksikale vanskeligheder(fx.forståelsesvanskeligheder, manglende ordforråd)
  • Pragmatik(fx. ekspressive vanskeligheder), 
  • Fonologi (vanskeligheder ved specifik udtale og lyde)
  • Læsp
  • Stemmen(fx. hæshed),
  • Løbsk tale eller stammer 
  • Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse(DLD)
  • Tosprogethed(bilingualisme)
  • Verbal Dyspraksi

Vi tilbyder: Udredning, undervisning og vejledning 

Karakteristika v. leksikale vanskeligheder: 

– Sen orddebut

– Langsom tilegnelse af nye ord

– Mangelfuldt ordforråd

– Ordmobiliseringsvanskeligheder

Karakteristika v. Pragmatiske vanskeligheder(Vanskeligheder ved at bruge sproget):

-Pragmatiske vanskeligheder er svære at definere og optræder ofte sammen med andre vanskeligheder.

Udfra Konversationsmodellen , der indeholder 12 pragmatiske aspekter

C. Collaboration (Kommunikativt samspil)

O. Opportunities(Muligheder for samspil)(Gør barnet nysgerrig på interaktion/Inkluder barnet i interaktion)

N. Nonverbal cues (Nonverbal kommunikation)(At bruge og aflæse nonverbale signaler)

V. Verbal cues (Verbal kommunikation)

E. Eye gaze (Øjenkontakt og blikretning)

R. Repair (Reparationsstrategier)(Fx Jeg hørte ikke hvad du sagde, sig det lige igen)

S. Sequences (Samtalestruktur)(Holde en samtale i gang)

A Acknowledgement (Anerkendelse)(Gøre barnet interesseret i andres oplevelser)

T Turn-taking (Turtagning)(Give plads og vente på sin tur i samtale og leg)

I. Initiating topics (Indlede samtale og emneskift)(På en hensigtsmæssigmåde at introducere nye samtale emner)

O. Otherness (Mentalisering) (Forstå andres adfærd ud fra mentale tilstande)

N. Naturally-occurring interaction ( Naturligt opstået interaktion)( Hvad skal vi lege ?)

Karakteristika v. Fonologiske vanskeligheder:

Når et barn har fonologiske vanskeligheder har det udfordringer med at organisere og kombinere sproglyde til meningsfyldte udtalemønstre. Børn med fonologiske vanskeligheder kan være svære at forstå for andre – særligt hvis man ikke er vant til at omgås barnet.

For at diagnosticere et barn med udtalevanskeligheder kræver det en aktuel, forskningsbaseret test, der kan bruges til at vurdere hvilken type udtalevanskeligheder der foreligger. Testen skal også fortælle os noget om, hvilke fonologiske processer, der er alderssvarende, forsinkede eller afvigende.

Udviklingsbetingede fonologiske processer er de processer, som optræder hos næsten alle børn i en bestemt alder, som en del af den normale fonologiske udvikling. 

Fronting af velarerne /g/ k/ ŋ̩  til alveolarerne t / d / n er udviklingsbetinget. For eksempel bliver ˈgøŋə →ˈdøŋə. Processer, som ikke er en del af den udviklingsbetingede fonologiske proces, kaldes idiosynkratiske fonologiske processer. Et typisk eksempel på en idiosynkratisk proces er en nasalering. For eksempel bliver ˈlɑmbə→ˈnɑmbə. 

Karakteristika v. Læsp:

De tre mest gængse årsager til læsp er

  1. Perifere organiske beskadigelser fremkaldt efter og af sygdom eller evt. afvigende tandstilling eller læbe-ganespalte.
  2. Funktionelt betinget, det kan være dårlige vaner fra omgivelserne, der er blevet overtaget og derved opstår uhensigtsmæssige mundmotorik
  3. Hørenedsættelse

Læsp fremkomme på forskellige måder:

  • “Interdentalt læsp(mellemtandslæsp eller fortungelæsp)
  • Lateralt læsp(sidelæsp)
  • Palatalt læsp(bagtungelæsp)
  • Addentalt læsp(ungpigelæsp)
  • Fløjtelæsp(stridens)
  • Nasalt læsp(funktionelt betinget næsesnork/næsepust)” 

Karakteristika v. Stemme(hæshed) vanskeligheder:

Dysfoni

  • Samlebetegnelse for at stemmen lyder afvigende, fungerer afvigende eller fungerer tilstrækkeligt. Stemmen kan afvige i forhold til kvalitet, pitch, styrke, resonans og varighed

Karakteristika v. stamme og løbsk tale vanskeligheder:

  •    Stammen
  • Forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse af lyd, stavelse eller ord, forlængelse eller blokering af en lyd. Stammen kan være ledsaget af medbevægelser, fx stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet
  •    Løbsk tale
  • Kommunikationsvanskelighed der kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af ”sort tale”, gentagelser af stavelser, ord og lyd, samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger. Symptomerne ledsages i nogle tilfælde af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur, springende tankegang og problemer med at lytte. Løbsk tale har fællestræk med stammen, men er en separat lidelse. Der er uenighed om, hvorvidt løbsk tale bør betragtes som en sprogforstyrrelse snarere end en taleforstyrrelse. Løbsk tale forekommer ofte sammen med stammen

Karakteristika v. DLD, der er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse:

“DLD er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, som omfatter sprogindlæringsvanskeligheder. Når man har DLD, har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen “ Citat: Rikke Vang Christensen, Lektor, ph d. i audiologi ved Københavns universitet, anerkendt forsker i sprogforstyrrelser. Rikke forklarer DLD som “et medfødt, mindre talent for sprog”. Hun fremhæver følgende symptomer på udviklingsmæssig sprogforstyrrelse hos børn og unge, som går i skole:

  • ukoncentreret
  • udtrykker sig upræcist, når han/hun bliver spurgt
  • deltager ikke aktivt i gruppearbejde
  • forstår ikke instruktioner – hvad han/hun /skal gøre i stillede opgaver
  • læse- og forståelsesvanskeligheder
  • svært ved at huske ord og fagbegreber.

DLD kan ikke ”læres” væk. Men ulemperne kan mindskes gennem tidlig opsporing og målrettede indsatser. LearnLabs opsporingsmodel kan identificere børn med tegn på DLD, allerede mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave. Et tæt samarbejde med forældre, skole og hjælp fra professionelle gør en stor forskel for børn med DLD.
Rikke Vang Christensen har stillet sig til rådighed i et forløb, hvor danske daginstitutioner hjælpes til at blive opmærksomme på småbørns manglende sprogudvikling ved brug af LearnLabs DLD Opsporings- og indsatsmodel.

Karakteristika v.tilegnelse af danske som andetsprog (bilingualisme) :

Tilegnelsen af et andet sprog er en gave og kan være en stor udfordring. 

Det har stor betydning for tilegnelsen, hvor længe man har været udsat for det danske sprog. Det er vigtigt at skelne mellem eksponeringen for andetsproget og eventuelle sprogforstyrrelser. Det er muligt at vurdere om barnet har forudsætninger for at anvende en bestemt grammatisk struktur. Derfor vurderer man ikke barnets forudsætninger efter kronologisk alder, men i stedet for, hvor længe barnet har været eksponeret for dansk, altså andetsprogs alderen.

Karakteristika v. Verbal Dyspraksi:

Verbal dyspraksi kan forekomme som en medfødt udviklingsforstyrrelse, som erhvervet taleforstyrrelse i forbindelse med f.eks. infektion i centralnervesystemet eller som primært eller sekundært tegn på komplekse neurologiske forstyrrelser f.eks. autisme og epilepsi.

Ved den korrekte indsats kan barnets udtale forbedres, og barnet kan opnå upåfaldende tale.

Selv for specialiserede fagpersoner kan det være svært at skelne mellem f.eks. fonologiske vanskeligheder og verbal dyspraksi. Ofte kan man først stille diagnosen, når barnet er omkring fire år.  

Karakteristiske tegn ved Verbal Dyspraksi:

  • Barnet ændrer vokallyde I praksis høres det f.eks. ved, at man som lytter kan blive i tvivl om, hvad barnet sagde, når det taler spontant.Visuelt kan man se, at barnet igen har svært ved at forme munden, barnet har en bred eller åben mund. Det kan virke som om, at munden falder ned og bliver ukoordineret. Det er typisk for verbal dyspraksi, at barnet har udfordringer med vokalerne, så får man mistanke om det, skal man være særligt opmærksom.
  • Barnet anvender begrænsede sproglyde og bruger de samme simple stavelser for næsten alt. Det ses ved, at barnet primært forsimpler kommunikationen og kommunikerer i enstavelsesord eller korte sætninger. F.eks. kan ordet madkasse blive til mad, da det er det motorisk mest simple at sige
  • Automatiseringen er mangelfuld:Barnet overfører ikke nye sproglyde til det allerede anvendte sproglydssystem
  • Hvis man har øvet en bestemt lyd, fx. p, i nogle ord, så kan barnet p-lyden i disse ord, men kan ikke overføre p-lyden til ret mange nye ord. Nogle gange vil barnet måske miste ord, det har kunnet sige tidligere.
  • Som det sidste skal det nævnes, at det generelt er karakteristisk for de her børn, at de ofte taler lidt langsommere end andre børn. Børn med verbal dyspraksi skal typisk bruge mere tid på at planlægge, hvordan ordene skal siges.

Priser: En lektion: 45 minutter. Pr. lektion 600 kroner

Forløb: 4 x 45 minutter, 2200 kroner, 550 kroner pr. lektion

Forløb: 8x 45 minutter, 4000 kroner, 500 kroner pr. lektion

Dobbelt lektioner: 90 minutter.

Forløb: 4 x 90 minutter, 3750 kroner, 468,75 kroner pr. lektion

Forløb: 8 x 90 minutter, 7000 kroner, 437,50 kroner pr. lektion

Hvis en session aflyses under 24 inden starttidspunktet, opkræves fuld betaling.

Alle priser for private klienter er inklusiv materialer og forberedelse.

Betalingen indenfor 8 dage efter modtaget faktura.

Anja modtager ikke elever bosiddende i  Vallensbæk Kommune, da jeg arbejder her som Tale-hørekonsulent.

Explore more