Tale- og sprogvanskeligheder

Mit barn har sprogvanskeligheder, hvad gør jeg ?

• Talemotoriske vanskeligheder: Verbal og oral dyspraksi

• Stemmevanskeligheder, dysfoni(fx. hæshed, noduli)

• Fonologi (vanskeligheder ved specifik udtale og lyde)

• Læsp

• Løbsk tale eller stammen

• Leksikale vanskeligheder

• Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse(DLD)

• Tilegnelse af danske som andetsprog (bilingualisme)

Jeg tilbyder: Udredning, undervisning og vejledning

Test og handleplan.
Er I bekymrede for om jeres barn har sproglige vanskeligheder? Oplever I, at der er udfordringer med fx. udtale, som er svært at identificere? Er der evt. andre i familien, der har haft sproglige vanskeligheder? Så har I måske behov for en hurtig og kompetent udredning og vejledning i forhold til de vanskeligheder I oplever jeres barn slås med.
Læse- og Sproghjælp tester og udreder børns sproglige vanskeligheder og
udfærdiger en handleplan og underviser/vejleder derefter.

Pris 650 kr pr time
Test, udredning, analyse og handleplan, inkl. materialer.
Efterfølgende  vejledningssamtale og undervisning.

Vejledning(uden forløb) pr. telefon koster 300 kr for 30 min.

Verbal Dyspraksi:

Verbal dyspraksi kan forekomme som en medfødt udviklingsforstyrrelse, som erhvervet taleforstyrrelse i forbindelse med f.eks. infektion i centralnervesystemet eller som primært eller sekundært tegn på komplekse neurologiske forstyrrelser f.eks. autisme og epilepsi. Ved den korrekte indsats kan barnets udtale forbedres, og barnet kan opnå upåfaldende tale.Selv for specialiserede fagpersoner kan det være svært at skelne mellem f.eks. fonologiske vanskeligheder og verbal dyspraksi. Ofte kan man først stille diagnosen, når barnet er omkring fire år.

Karakteristiske tegn ved Verbal Dyspraksi:

Barnet ændrer vokallyde I praksis høres det f.eks. ved, at man som lytter kan blive i tvivl om, hvad barnet sagde, når det taler spontant.Visuelt kan man se, at barnet igen har svært ved at forme munden, barnet har en bred eller åben mund. Det kan virke som om, at munden falder ned og bliver ukoordineret. Det er typisk for verbal dyspraksi, at barnet har udfordringer med vokalerne, så får man mistanke om det, skal man være særligt opmærksom.
Barnet anvender begrænsede sproglyde og bruger de samme simple stavelser for næsten alt. Det ses ved, at barnet primært forsimpler kommunikationen og kommunikerer i enstavelsesord eller korte sætninger. F.eks. kan ordet madkasse blive til mad, da det er det motorisk mest simple at sige. Automatiseringen er mangelfuld:Barnet overfører ikke nye sproglyde til det allerede anvendte sproglydssystem
Hvis man har øvet en bestemt lyd, fx. p, i nogle ord, så kan barnet p-lyden i disse ord, men kan ikke overføre p-lyden til ret mange nye ord. Nogle gange vil barnet måske miste ord, det har kunnet sige tidligere.
Som det sidste skal det nævnes, at det generelt er karakteristisk for de her børn, at de ofte taler lidt langsommere end andre børn. Børn med verbal dyspraksi skal typisk bruge mere tid på at planlægge, hvordan ordene skal siges.

Dysfoni:Stemmevanskeligheder(hæshed):

Samlebetegnelse for at stemmen lyder afvigende, fungerer afvigende eller fungerer tilstrækkeligt. Stemmen kan afvige i forhold til kvalitet, pitch, styrke, resonans og varighed.
Stemmeknude:
En stemmeknude(nodulus vocalis) er en godartet vorte-lignende vækst, en slags ‘vabel’, der opstår på stemmebåndene, ofte pga. overdreven eller forkert brug af stemmen, og forårsager hæshed, svaghed eller knækken i stemmen. 

Symptomer:

• Gradvist tiltagende hæshed.
• Stemmen knækker, virker svag eller luftfyldt.
• Man føler sig træt i stemmen eller skal anstrenge sig for at tale.
• En fornemmelse af en klump i halsen (globulus). 

Fonologiske vanskeligheder:

Når et barn har fonologiske vanskeligheder har det udfordringer med at organisere og kombinere sproglyde til meningsfyldte udtalemønstre. Børn med fonologiske vanskeligheder kan være svære at forstå for andre – særligt hvis man ikke er vant til at omgås barnet.

For at diagnosticere et barn med udtalevanskeligheder kræver det en aktuel, forskningsbaseret test, der kan bruges til at vurdere, hvilken type udtalevanskeligheder der foreligger. Testen skal også fortælle os noget om, hvilke fonologiske processer, der er alderssvarende, forsinkede eller afvigende.

Udviklingsbetingede fonologiske processer er de processer, som optræder hos næsten alle børn i en bestemt alder, som en del af den normale fonologiske udvikling.

Fronting af velarerne /g/ k/ ŋ̩ til alveolarerne t / d / n er udviklingsbetinget. For eksempel bliver ˈgøŋə →ˈdøŋə. Processer, som ikke er en del af den udviklingsbetingede fonologiske proces, kaldes idiosynkratiske fonologiske processer. Et typisk eksempel på en idiosynkratisk proces er en nasalering. For eksempel bliver ˈlɑmbə→ˈnɑmbə.

Læsp:

De tre mest gængse årsager til læsp er

Perifere organiske beskadigelser fremkaldt efter og af sygdom eller evt. afvigende tandstilling eller læbe-ganespalte.
Funktionelt betinget, det kan være dårlige vaner fra omgivelserne, der er blevet overtaget og derved opstår uhensigtsmæssige mundmotorik
Hørenedsættelse
Læsp fremkomme på forskellige måder:

• “Interdentalt læsp(mellemtandslæsp eller fortungelæsp)
• Lateralt læsp(sidelæsp)
• Palatalt læsp(bagtungelæsp)
• Addentalt læsp(ungpigelæsp)
• Fløjtelæsp(stridens)
• Nasalt læsp(funktionelt betinget næsesnork/næsepust)”

Stammen:
Forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse af lyd, stavelse eller ord, forlængelse eller blokering af en lyd. Stammen kan være ledsaget af medbevægelser, fx stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet.
Løbsk tale.
Kommunikationsvanskelighed der kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af ”sort tale”, gentagelser af stavelser, ord og lyd, samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger. Symptomerne ledsages i nogle tilfælde af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur, springende tankegang og problemer med at lytte. Løbsk tale har fællestræk med stammen, men er en separat lidelse. Der er uenighed om, hvorvidt løbsk tale bør betragtes som en sprogforstyrrelse snarere end en taleforstyrrelse. Løbsk tale forekommer ofte sammen med stammen.

Karakteristika v. leksikale vanskeligheder:

– Sen orddebut

– Langsom tilegnelse af nye ord

– Mangelfuldt ordforråd

– Ordmobiliseringsvanskeligheder

Karakteristika v. Pragmatiske vanskeligheder(Vanskeligheder ved at bruge sproget):

-Pragmatiske vanskeligheder er svære at definere og optræder ofte sammen med andre vanskeligheder.

Udfra Konversationsmodellen , der indeholder 12 pragmatiske aspekter

1. Collaboration (Kommunikativt samspil)
2. Opportunities(Muligheder for samspil)(Gør barnet nysgerrig på interaktion/Inkluder barnet i interaktion)
3. Nonverbal cues (Nonverbal kommunikation)(At bruge og aflæse nonverbale signaler)
4. Verbal cues (Verbal kommunikation)
5. Eye gaze (Øjenkontakt og blikretning)
6. Repair (Reparationsstrategier)(Fx Jeg hørte ikke hvad du sagde, sig det lige igen)
7. Sequences (Samtalestruktur)(Holde en samtale i gang)

A Acknowledgement (Anerkendelse)(Gøre barnet interesseret i andres oplevelser)

T Turn-taking (Turtagning)(Give plads og vente på sin tur i samtale og leg)

1. Initiating topics (Indlede samtale og emneskift)(På en hensigtsmæssigmåde at introducere nye samtale emner)
2. Otherness (Mentalisering) (Forstå andres adfærd ud fra mentale tilstande)
3. Naturally-occurring interaction ( Naturligt opstået interaktion)( Hvad skal vi lege ?)

DLD(developmental language disorder):

“DLD er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, som omfatter sprogindlæringsvanskeligheder. Når man har DLD, har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen “ Citat: Rikke Vang Christensen, Lektor, ph d. i audiologi ved Københavns universitet, anerkendt forsker i sprogforstyrrelser. Rikke forklarer DLD som “et medfødt, mindre talent for sprog”. Hun fremhæver følgende symptomer på udviklingsmæssig sprogforstyrrelse hos børn og unge, som går i skole:

• ukoncentreret
• udtrykker sig upræcist, når han/hun bliver spurgt
• deltager ikke aktivt i gruppearbejde
• forstår ikke instruktioner – hvad han/hun /skal gøre i stillede opgaver
• læse- og forståelsesvanskeligheder
• svært ved at huske ord og fagbegreber.

DLD kan ikke ”læres” væk. Men ulemperne kan mindskes gennem tidlig opsporing og målrettede indsatser.

Tilegnelse af danske som andetsprog (bilingualisme):

Tilegnelsen af et andet sprog er en gave og kan være en stor udfordring.

Det har stor betydning for tilegnelsen, hvor længe man har været udsat for det danske sprog. Det er vigtigt at skelne mellem eksponeringen for andetsproget og eventuelle sprogforstyrrelser. Det er muligt at vurdere, om barnet har forudsætninger for at anvende en bestemt grammatisk struktur. Derfor vurderer man ikke barnets forudsætninger efter kronologisk alder, men i stedet for, hvor længe barnet har været eksponeret for dansk, altså andetsprogs alderen.

Skulle I have en forespørgsel til en ydelse som ikke står beskrevet ovenfor, er I meget
velkomne til at kontakte os for at høre nærmere.

Anja modtager ikke elever bosiddende i Gladsaxe Kommune, da jeg arbejder her som Tale-hørekonsulent.