Mit barn har sprogvanskeligheder, hvad gør jeg ?
Sproglige vanskeligheder
Har dit barn vanskeligheder med:
Leksikale vanskeligheder(fx.forståelsesvanskeligheder, manglende ordforråd)
Pragmatik(fx. ekspressive vanskeligheder),
Fonologi (vanskeligheder ved specifik udtale og lyde)
Læsp
Stemmen(fx. hæshed),
Løbsk tale eller stammer
Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse(DLD)
Tosprogethed(bilingualisme)
Verbal Dyspraksi
Vi tilbyder: Udredning, undervisning og vejledning
Test og handleplan.
Er I bekymrede for om jeres barn har sproglige vanskeligheder? Oplever I, at der er udfordringer med
fx. udtale, som er svært at identificere? Er der evt. andre i familien, der har haft sproglige vanskeligheder? Så har I måske behov for en hurtig og kompetent udredning og vejledning i forhold til de
vanskeligheder I oplever jeres barn slås med.
Læse- og Sproghjælp tester og udreder børns sproglige vanskeligheder og
udfærdiger en handleplan, der tilgodeser og understøtter jeres barns behov for at udvikle
sig som læser.
Gratis indledende samtale.
Test, udredning, analyse og handleplan 3.900 kr. inkl. materialer.
Efterfølgende gratis vejledningssamtale.
Karakteristika v. leksikale vanskeligheder:
– Sen orddebut
– Langsom tilegnelse af nye ord
– Mangelfuldt ordforråd
– Ordmobiliseringsvanskeligheder
Karakteristika v. Pragmatiske vanskeligheder(Vanskeligheder ved at bruge sproget):
-Pragmatiske vanskeligheder er svære at definere og optræder ofte sammen med andre vanskeligheder.
Udfra Konversationsmodellen , der indeholder 12 pragmatiske aspekter
C. Collaboration (Kommunikativt samspil)
O. Opportunities(Muligheder for samspil)(Gør barnet nysgerrig på interaktion/Inkluder barnet i interaktion)
N. Nonverbal cues (Nonverbal kommunikation)(At bruge og aflæse nonverbale signaler)
V. Verbal cues (Verbal kommunikation)
E. Eye gaze (Øjenkontakt og blikretning)
R. Repair (Reparationsstrategier)(Fx Jeg hørte ikke hvad du sagde, sig det lige igen)
S. Sequences (Samtalestruktur)(Holde en samtale i gang)
A Acknowledgement (Anerkendelse)(Gøre barnet interesseret i andres oplevelser)
T Turn-taking (Turtagning)(Give plads og vente på sin tur i samtale og leg)
I. Initiating topics (Indlede samtale og emneskift)(På en hensigtsmæssigmåde at introducere nye samtale emner)
O. Otherness (Mentalisering) (Forstå andres adfærd ud fra mentale tilstande)
N. Naturally-occurring interaction ( Naturligt opstået interaktion)( Hvad skal vi lege ?)
Karakteristika v. Fonologiske vanskeligheder:
Når et barn har fonologiske vanskeligheder har det udfordringer med at organisere og kombinere sproglyde til meningsfyldte udtalemønstre. Børn med fonologiske vanskeligheder kan være svære at forstå for andre – særligt hvis man ikke er vant til at omgås barnet.
For at diagnosticere et barn med udtalevanskeligheder kræver det en aktuel, forskningsbaseret test, der kan bruges til at vurdere hvilken type udtalevanskeligheder der foreligger. Testen skal også fortælle os noget om, hvilke fonologiske processer, der er alderssvarende, forsinkede eller afvigende.
Udviklingsbetingede fonologiske processer er de processer, som optræder hos næsten alle børn i en bestemt alder, som en del af den normale fonologiske udvikling.
Fronting af velarerne /g/ k/ ŋ̩ til alveolarerne t / d / n er udviklingsbetinget. For eksempel bliver ˈgøŋə →ˈdøŋə. Processer, som ikke er en del af den udviklingsbetingede fonologiske proces, kaldes idiosynkratiske fonologiske processer. Et typisk eksempel på en idiosynkratisk proces er en nasalering. For eksempel bliver ˈlɑmbə→ˈnɑmbə.
Karakteristika v. Læsp:
De tre mest gængse årsager til læsp er
Perifere organiske beskadigelser fremkaldt efter og af sygdom eller evt. afvigende tandstilling eller læbe-ganespalte.
Funktionelt betinget, det kan være dårlige vaner fra omgivelserne, der er blevet overtaget og derved opstår uhensigtsmæssige mundmotorik
Hørenedsættelse
Læsp fremkomme på forskellige måder:
“Interdentalt læsp(mellemtandslæsp eller fortungelæsp)
Lateralt læsp(sidelæsp)
Palatalt læsp(bagtungelæsp)
Addentalt læsp(ungpigelæsp)
Fløjtelæsp(stridens)
Nasalt læsp(funktionelt betinget næsesnork/næsepust)”
Karakteristika v. Stemme(hæshed) vanskeligheder:
Dysfoni
Samlebetegnelse for at stemmen lyder afvigende, fungerer afvigende eller fungerer tilstrækkeligt. Stemmen kan afvige i forhold til kvalitet, pitch, styrke, resonans og varighed
Karakteristika v. stamme og løbsk tale vanskeligheder:
Stammen
Forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse af lyd, stavelse eller ord, forlængelse eller blokering af en lyd. Stammen kan være ledsaget af medbevægelser, fx stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet
Løbsk tale
Kommunikationsvanskelighed der kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af ”sort tale”, gentagelser af stavelser, ord og lyd, samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger. Symptomerne ledsages i nogle tilfælde af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur, springende tankegang og problemer med at lytte. Løbsk tale har fællestræk med stammen, men er en separat lidelse. Der er uenighed om, hvorvidt løbsk tale bør betragtes som en sprogforstyrrelse snarere end en taleforstyrrelse. Løbsk tale forekommer ofte sammen med stammen
Karakteristika v. DLD, der er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse:
“DLD er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, som omfatter sprogindlæringsvanskeligheder. Når man har DLD, har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen “ Citat: Rikke Vang Christensen, Lektor, ph d. i audiologi ved Københavns universitet, anerkendt forsker i sprogforstyrrelser. Rikke forklarer DLD som “et medfødt, mindre talent for sprog”. Hun fremhæver følgende symptomer på udviklingsmæssig sprogforstyrrelse hos børn og unge, som går i skole:
ukoncentreret
udtrykker sig upræcist, når han/hun bliver spurgt
deltager ikke aktivt i gruppearbejde
forstår ikke instruktioner – hvad han/hun /skal gøre i stillede opgaver
læse- og forståelsesvanskeligheder
svært ved at huske ord og fagbegreber.
DLD kan ikke ”læres” væk. Men ulemperne kan mindskes gennem tidlig opsporing og målrettede indsatser. LearnLabs opsporingsmodel kan identificere børn med tegn på DLD, allerede mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave. Et tæt samarbejde med forældre, skole og hjælp fra professionelle gør en stor forskel for børn med DLD.
Rikke Vang Christensen har stillet sig til rådighed i et forløb, hvor danske daginstitutioner hjælpes til at blive opmærksomme på småbørns manglende sprogudvikling ved brug af LearnLabs DLD Opsporings- og indsatsmodel.
Karakteristika v.tilegnelse af danske som andetsprog (bilingualisme) :
Tilegnelsen af et andet sprog er en gave og kan være en stor udfordring.
Det har stor betydning for tilegnelsen, hvor længe man har været udsat for det danske sprog. Det er vigtigt at skelne mellem eksponeringen for andetsproget og eventuelle sprogforstyrrelser. Det er muligt at vurdere om barnet har forudsætninger for at anvende en bestemt grammatisk struktur. Derfor vurderer man ikke barnets forudsætninger efter kronologisk alder, men i stedet for, hvor længe barnet har været eksponeret for dansk, altså andetsprogs alderen.
Karakteristika v. Verbal Dyspraksi:
Verbal dyspraksi kan forekomme som en medfødt udviklingsforstyrrelse, som erhvervet taleforstyrrelse i forbindelse med f.eks. infektion i centralnervesystemet eller som primært eller sekundært tegn på komplekse neurologiske forstyrrelser f.eks. autisme og epilepsi.
Ved den korrekte indsats kan barnets udtale forbedres, og barnet kan opnå upåfaldende tale.
Selv for specialiserede fagpersoner kan det være svært at skelne mellem f.eks. fonologiske vanskeligheder og verbal dyspraksi. Ofte kan man først stille diagnosen, når barnet er omkring fire år.
Karakteristiske tegn ved Verbal Dyspraksi:
Barnet ændrer vokallyde I praksis høres det f.eks. ved, at man som lytter kan blive i tvivl om, hvad barnet sagde, når det taler spontant.Visuelt kan man se, at barnet igen har svært ved at forme munden, barnet har en bred eller åben mund. Det kan virke som om, at munden falder ned og bliver ukoordineret. Det er typisk for verbal dyspraksi, at barnet har udfordringer med vokalerne, så får man mistanke om det, skal man være særligt opmærksom.
Barnet anvender begrænsede sproglyde og bruger de samme simple stavelser for næsten alt. Det ses ved, at barnet primært forsimpler kommunikationen og kommunikerer i enstavelsesord eller korte sætninger. F.eks. kan ordet madkasse blive til mad, da det er det motorisk mest simple at sige
Automatiseringen er mangelfuld:Barnet overfører ikke nye sproglyde til det allerede anvendte sproglydssystem
Hvis man har øvet en bestemt lyd, fx. p, i nogle ord, så kan barnet p-lyden i disse ord, men kan ikke overføre p-lyden til ret mange nye ord. Nogle gange vil barnet måske miste ord, det har kunnet sige tidligere.
Som det sidste skal det nævnes, at det generelt er karakteristisk for de her børn, at de ofte taler lidt langsommere end andre børn. Børn med verbal dyspraksi skal typisk bruge mere tid på at planlægge, hvordan ordene skal siges.
Undervisning i sproglige vanskeligheder som fx. udtalevanskeligheder, stammen, læsp, stemmen og DLD.
Pris. 600 kr. pr gang for 45 min. + de materialer, der er behov for.
Eller 4 undervisnings gange a 45 min. Pris i alt 2.200 inkl. de materialer der er behov for
Eller 8 undervisnings gange a 45 min. Pris i alt 4.000 inkl. de materialer der er behov for
Ved afbud senere end 12 timer før planlagt tid faktureres med timeprisen uanset forløb.
Skulle I have en forespørgsel til en ydelse som ikke står beskrevet ovenfor, er I meget
velkomne til at kontakte os for at høre nærmere.
Anja modtager ikke elever bosiddende i Vallensbæk Kommune, da jeg arbejder her som Tale-hørekonsulent.